(Undersøgelse for blødning i mave-/tarmkanal)
Blødningsskintigrafi er en undersøgelse, der udføres for at finde en mulig blødningskilde i mavetarm-systemet.
VarighedDu skal regne med at undersøgelsen varer ca. 1½ timer.
ForberedelseDer er ingen forberedelse til undersøgelsen. Mød blot til den aftalte tid.Er du gravid eller ammende, bedes du kontakte afdelingen.
Sådan foregår undersøgelsen Du får lagt en plastikkanyle i en blodåre i armen. Derefter bliver du lagt under et kamera, hvor vi giver dig et radioaktivt sporstof. Der vil i den næste time blive taget billeder af maveregionen, som viser om der evt. skulle være blødning i tarmen. Radioaktivt sporstofVi anvender en lille mængde radioaktivt sporstof til undersøgelsen. Den bestråling, du udsættes for, svarer til stråledosis ved visse røntgenundersøgelser.
Er der ubehag ved undersøgelsen?Du mærker blot stikket i armen, når du får lagt plastikkanylen.KomplikationerDer er ingen komplikationer eller bivirkninger forbundet med undersøgelsen.
Svar på undersøgelsen Hvis du er indlagt, vil resultatet af undersøgelsen foreligge på din afdeling samme dag. Hvis du kommer ambulant til undersøgelsen, vil resultatet foreligge på det ambulatorium du er tilknyttet efter 1-2 hverdage. Ændring af mødetidspunktetHvis du er forhindret i at møde til den aftalte tid, eller hvis har du yderligere spørgsmål til undersøgelsen, bedes du ringe på tlf.: 35 31 27 94, dagligt mellem kl. 8.30 - 15.00.Med venlig hilsenPersonalet