Tilbage til menuen

Hvad kan en fysioterapeut hjælpe med

Fysioterapeutisk behandling består af træning af muskelstyrke, balance samt koordinering/styring af bevægelser.Dette er forudsætninger for, at du kan genvinde dine funktioner som f. eks at komme ud og ind af sengen, kunne rejse sig fra en stol og gå sikkert evt. med et gangredskab. Derfor vil din genoptræning sammen med fysioterapeuten bl.a. også bestå i at træne disse bevægelser.

Fysioterapeuten arbejder med kroppen i bevægelse.
Hvis du har mistet dit vanlige funktionsniveau, er det fysioterapeutens opgave at genoptræne dig til det bedst mulige niveau.

Fysioterapeuten står for genoptræningen af ankler, knæ, hofter og skuldre efter f.eks. overbelastningsskader, brud samt overvridning af sener. Genoptræningen foregår dels under indlæggelse, dels ambulant. Den ambulante træning forgår i din kommune eller på hospitalet.

Hvordan kommer du i kontakt med en fysioterapeut?
Under indlæggelse eller ambulant forløb på Bispebjerg Hospital er det lægen, der vurderer, om du skal henvises til fysioterapi.




Redaktør
Kirsten Meino
Email LNKkQAap@PRB.regionh.dk