Sundhedsvæsnet i hovedstadsområdet opruster indsatsen overfor personer med kronisk sygdom. 18 nye projekter skal sikre bl.a. kompetenceudvikling, patientuddannelse og mere forløbskoordination.
FormålKronikerprogrammet løber fra 2010-2012. Programmet består af 18 delprojekter og har til formål at støtte op omkring implementeringen af de regionale forløbsprogrammer for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og type 2 diabetes. Der er endvidere ved at blive udviklet programmer for hjertekarsygdom, muskelskeletlidelser og demens.
ØkonomiKronikerprogrammet er finansieret af statslige puljemidler. Region Hovedstaden har modtaget 120 mio. kr. til en forstærket indsats for kronisk syge i regi af regioner, kommuner og stat. Midlerne anvendes til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer samt til patientundervisning og programmer for egenbehandling for kronisk syge patienter i årene 2010-2012
Implementerings- og samarbejdsprojekterBasis i kronikerprogrammet er 11 implementerings- og samarbejdsprojekter på regionens lokale hospitaler. Projekterne udvikler og udbygger det lokale samarbejde mellem hospitalerne, kommunerne og almen praksis sektorerne omkring den sammenhængende indsats med udgangspunkt i forløbsprogrammerne.
Tværgående projekterSamtidigt udvikles produkter i en række tværgående, regionsdækkende projekter, der understøtter den lokale implementering. Det drejer sig om:
Læs mere om Kronikerprogrammet på Region Hovedstadens hjemmeside.