Forskning

• Danish Palliative Care Trial (DanPaCT)
• Melatonin for træthed og andre symptomer hos patienter med fremskreden kræft
• At være pårørende til en kræftpatient
• Implementering og evaluering af værdighedsterapi
• Udbredelse af tilbud om værdighedsterapi i Danmark
• Valideringsundersøgelse af nyudviklet spørgeskema
• Sammenhæng i det danske sundhedsvæsen set fra kræftpatientens perspektiv
• Oplevelse af information, kommunikation, psykosocial omsorg og støtte samt rehabilitering - epidemiologiske analyser baseret på undersøgelsen 'Kræftpatientens Verden'
• Dansk Palliativ Database (DPD)
• Faktorer af betydning for kontinuitet og forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser i det basale palliative patientforløb
• Familiecoping
• Uhelbredeligt kræftsyge patienters mestring af deres lidelse – i samspillet med professionelle og pårørende
• Uhelbredeligt kræftsyge patienters mestring af deres lidelse i samspillet med professionelle og pårørende - et professionelt og pårørende-perspektiv
• Identifikation af hvilke problemer sygeplejersker intervenerer overfor
• Inddragelse af patientperspektivet i sygeplejediagnoser – et interventionsstudie
• Udvikling af interaktiv udgave af Europas mest udbredte kræftspørgeskema
• Analyse og bearbejdning af spørgeskemadata

Udvalgte gennemførte projekter

• Evaluering af Palliativ Medicinsk Afdelings sengeafsnit
• Kortlægning af behov for og ønsker til palliativ indsats og evaluering af indsatsen overfor hjemmeværende patienter
• Hospitalsindlagte patienters oplevede lidelse
• "Kræftpatientens Verden"
• Udvikling af spørgeskemaet EORTC QLQ-C15-PAL
• Palliative behov blandt kræftpatienter i Danmark

Danish Palliative Care Trial (DanPaCT)
DanPaCT er et multicenter forsøg med titlen: Et randomiseret dansk multicenter forsøg af effekten af specialiseret palliativ indsats på symptomer, overlevelse, økonomiske faktorer og tilfredshed blandt kræftpatienter, der ved screening har rapporteret udækkede palliative behov. 

Forsøget har til formål at undersøge, om det kan gavne personer, som selv har rapporteret at de har symptomer/problemer og behov, at blive henvist til specialiseret palliativ indsats, samt om det har nogen betydning for deres tilfredshed med pleje og behandling, deres overlevelse og udgifterne til sundhedsvæsenet. Specialiseret, palliativ indsats er betegnelsen for de ydelser, der leveres af personale med særlig kompetence i palliativ indsats, og tilbydes blandt andet af palliative teams/afdelinger. Målet er at fremme livskvaliteten for patienterne og deres pårørende blandt andet ved at lindre de symptomer og problemer, som sygdommen kan medføre.

Patienterne til dette forsøg kan komme fra fem onkologiske afdelinger i Danmark, hhv. Rigshospitalet, Odense Universitets Hospital, Vejle Sygehus, Herning Sygehus og Århus Universitetshospital. På basis af en 'lodtrækning' (randomisering), vil halvdelen af patienterne komme i interventionsgruppen, som fortsætter med deres standardbehandling, og derudover henvises til specialiseret palliativ indsats. Den anden halvdel vil komme i kontrolgruppen, som fortsætter med deres standardbehandling. Patienter i interventionsgruppen vil, på basis af deres bopæl, blive henvist til en af følgende palliative funktioner: Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital; Enhed for Akut Smertebehandling og Palliation, Rigshospitalet; Palliativt Team, Odense Universitetshospital; Palliativt Team, Vejle Sygehus; Palliativt Team, Herning Sygehus; og Det Palliative Team, Århus Universitetshospital. I alt skal 300 patienter indgå i undersøgelsen.  
 
Der er hidtil kun udført få randomiserede forsøg, som undersøger, om det samlet set hjælper folk at blive henvist til specialiseret, palliativ indsats. Disse forsøg finder en tendens i retning af, at SPI afhjælper symptomer og problemer, og at det gør patienterne mere tilfredse. Tendenserne er dog forbundet med så stor usikkerhed, at man ikke kan tale om, at effekten er klart dokumenteret. Derudover findes der ingen danske forsøg, som undersøger effekten af SPI, og de udenlandske fund kan ikke nødvendigvis overføres til Danmark. Endelig er dette det første forsøg, som undersøger, om det kan gavne personer, der selv har rapporteret, at de har symptomer og/eller problemer i et spørgeskema, at blive henvist til et palliativt team.

Projektgruppen bag undersøgelsen består af: overlæge, dr.med. Mogens Grønvold (forsøgsansvarlig), psykolog, ph.d., Anna Thit Johnsen (projektleder), ledende overlæge, dr.med. Lise Pedersen (interventionsansvarlig), overlæge, dr.med. Per Sjøgren (interventionsansvarlig), overlæge Lena E. Lundorff (interventionsansvarlig), afdelingslæge, ph.d. Mette Asbjørn Neergaard (interventionsansvarlig), overlæge Tove B. Vejlgaard (interventionsansvarlig), overlæge, ph.d. Anette Damkier (interventionsansvarlig), dr.med. Christian Gluud og cand.scient.san.publ, Jane Lindschou Hansen fra Copenhagen Trial Unit, statistikerne Morten A Petersen og Peter Fayers samt professor Irene Higgison.

Forsøget er støttet af Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden.
Til top

Melatonin for træthed og andre symptomer hos patienter med fremskreden kræft
Patienter med fremskreden kræft er ofte plaget af træthed og andre problemer såsom søvnbesvær, appetitløshed og smerter. Problemer som er af afgørende betydning for deres livskvalitet. Nogle undersøgelser tyder på, at neurohormonet melatonin kan have en positiv effekt på disse symptomer/problemer. Formålet med denne undersøgelse er derfor at undersøge, om et tilskud af melatonin kan lindre disse symptomer/problemer hos patienter med fremskreden kræft, og dermed forbedre deres livskvalitet. Undersøgelsen består af to dele. Undersøgelsens del I varer i to uger, og er en randomiseret, blindet, placebokontrolleret, cross-over undersøgelse . Det betyder, at patienterne i tilfældig rækkefølge får enten en uges melatonin eller en uges placebo (et ikke virksomt stof), efterfulgt af en uge med det modsatte (placebo i anden uge, hvis de modtog melatonin i første uge, og melatonin i anden uge, hvis de modtog placebo i første uge). Hverken patienter eller behandlere er klar over, hvad patienten får hvornår. Undersøgelsens del II varer op til 6 uger og er en open-label undersøgelse, hvilket vil sige, at patienterne ved, hvad det er de får. I denne del af undersøgelsen indtager patienterne melatonin i alle 6 uger. I alt ønskes 50 patienter inkluderet. Patienterne skal være over 18 år, de skal have fremskreden kræft og de skal opleve, at de er en del eller meget trætte for at kunne indgå i undersøgelsen. Patienterne kan ikke indgå, hvis de vurderes ikke at være i stand til at kunne deltage, eller hvis der er nogle medicinske parametre, som gør, at de ikke vurderes egnede (Lise Pedersen, Anna Thit Johnsen, Birgit Villadsen og Mogens Grønvold).
Til top

At være pårørende til en kræftpatient
I undersøgelsen "Kræftpatientens verden" gav danske kræftpatienter udtryk for, at deres pårørende - ligesom patienterne selv - oplever mange forskellige problemer i mødet med sundhedsvæsenet. Undersøgelsen "At være pårørende til en kræftpatient" følger op på disse resultater og har til formål at få mere viden om, hvordan pårørende til kræftpatienter oplever og indgår i patienternes forløb, og herunder skabe dybere indsigt i de pårørendes vilkår og behov.
Indledningsvis blev der i foråret 2009 gennemført en litteraturgennemgang og otte fokusgruppeinterviews med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, som har givet viden om væsentlige problemstillinger i forhold til de pårørendes vilkår og behov og har dannet grundlag for udviklingen af spørgeskemaer til henholdsvis kræftpatienter og deres pårørende. Spørgeskemaerne blev under udviklingen løbende testet ved hjælp af kognitive interviews med patienter og pårørende.
I foråret 2010 blev disse spørgeskemaer udsendt til en stikprøve af kræftpatienter i forskellige faser af sygdomsforløbet på fem udvalgte hospitalsafdelinger i Østdanmark. Hver af de inviterede patienter modtog et kort spørgeskema til sig selv samt tre spørgeskemaer, der kunne uddeles til 1-3 pårørende efter eget valg. Af de 758 inviterede patienter, deltog 427 (56%). Der kom desuden besvarelser fra 585 pårørende til 413 patienter, hvilket svarer til besvarelser fra pårørende til 54% af de inviterede patienter.
Resultaterne er sendt til hver af afdelingerne sammen med et idékatalog baseret på tidligere forskningsresultater og den aktuelle undersøgelse. Nogle af afdelingerne er nu gang med at udvikle og implementere praksisændringer, der har til formål at forbedre pårørendes vilkår og muligheder for at støtte patienterne. Om interventionerne kan vise en effekt undersøges via en eftermåling i efteråret 2011 med samme spørgeskema omfattende 300 patienter og deres pårørende på de involverede hospitalsafdelinger.
Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse (Line Lund, Lone Ross Nylandsted, Mogens Grønvold).
Til top

Implementering og evaluering af værdighedsterapi
Den canadiske forsker Harvey Chochinov og hans kolleger har i en årrække arbejdet med begrebet værdighed blandt uhelbredeligt syge kræftpatienter. De har undersøgt begrebet videnskabeligt, og har udviklet et nyt tilbud til patienter, som de kalder værdighedsterapi. Tilbuddet udgøres af en samtale om bl.a. patientens liv og erfaringer, som optages på bånd. Båndet udskrives og redigeres af terapeuten til et dokument, som patienten får tilbage, og som eventuelt kan revideres, hvis patienten ønsker at tilføje eller ændre noget. Projektet udgøres af en spørgeskemaundersøgelse vedrørende værdighedsrelaterede temaer blandt ca. 200 danske kræftpatienter og af en undersøgelse af, hvordan 80 danske patienter oplever værdighedsterapi. Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse og udføres bl.a. i samarbejde med professor Harvey Chochinov i Canada samt professor Linda Kristjanson i Australien. Lise Jul Houmann forsvarede i juni 2010 sin ph.d.-afhandling der var baseret på projektets resultater (Lise Jul Houmann, Mogens Grønvold, Susan Rydahl).
Til top

Udbredelse af tilbud om værdighedsterapi i Danmark
Som opfølgning på projektets positive resultater har Trygfonden bevilget støtte til videre arbejde med udbredelse af tilbuddet om værdighedsterapi Danmark. Vi er således i gang med at uddanne personale til at varetage værdighedsterapi i palliative teams og hospice i Danmark. En væsentlig del af det nye projekt er at kvalitetssikre tilbuddet (Lise Jul Houmann, Mogens Grønvold, m.fl.)
Til top

Valideringsundersøgelse af nyudviklet spørgeskema
Undersøgelsen "Kræftpatientens Verden" viste, at danske kræftpatienter oplever mange forskellige problemer. Formålet med dette projekt er at validere det spørgeskema, der blev udviklet til undersøgelsen. Projektet består af flere dele, der beskriver forskellige validitetsaspekter. Det undersøges, om spørgsmålene i spørgeskemaet giver svar på de spørgsmål, de formodes at belyse, hvordan patienterne opfatter spørgsmålene og svarkategorierne, og hvad de lægger vægt på i deres vurderinger. Endvidere foretages en samling af spørgsmål til 'multi-item-skalaer', hvor svarene på relaterede spørgsmål lægges sammen til en samlet score. Projektets metoder er uddybende interviews med kræftpatienter, hvor der bl.a. benyttes såkaldte kognitive interviewteknikker, samt statistiske analyser. Projektet kan ses som psykosocial grundforskning, der søger at sikre, at fremtidig forskning i patientperspektivet på kræft og kræft-behandling kan bygges på et spørgeskema, som lever op til de videnskabelige krav, der stilles til moderne spørgeskemaer (Lone Ross Nylandsted, Louise Hyldborg Lundstrøm, Mogens Grønvold).
Til top

Sammenhæng i det danske sundhedsvæsen set fra kræftpatientens perspektiv
Dette epidemiologiske tværsnitsstudie undersøger kræftpatienters oplevelser af sammenhæng i kontakten med sundhedsvæsenet under udredningen og behandlingen af deres sygdom. Der fokuseres på begreberne delay og kontinuitet. Delay og kontinuitet indgår begge i det overordnede begreb sammenhæng, som ofte betegnes som problematisk, når det drejer sig om kræftpatienters kontakt med sundhedsvæsenet. På baggrund af data fra den allerede gennemførte spørgeskema-undersøgelse "Kræftpatientens Verden" analyseres patienternes oplevelser i relation til disse temaer. Projektet forventes at skabe et overblik over omfang, hyppighed, karakter, fordeling og konsekvenser af forskellige typer af sammenhængsproblemer set ud fra patientens perspektiv. Dermed skabes en bedre forståelse af uhensigtsmæssigheder i det patientoplevede forløb. Samlet forventes dette at identificere centrale problemstillinger i sundhedsvæsenets tilbud til kræftpatienter og heraf følgende interventionsmuligheder, der fremover vil kunne forbedre kræftpatienternes oplevelse af sammenhæng i deres behandlingsforløb (Louise Hyldborg Lundstrøm, Mogens Grønvold).
Til top

Oplevelse af information, kommunikation, psykosocial omsorg og støtte samt rehabilitering - epidemiologiske analyser baseret på undersøgelsen 'Kræftpatientens Verden'
I 2006 udfærdigede Forskningsenheden ved Palliativ Medicinsk Afdeling en rapport til Kræftens bekæmpelse omhandlende danske kræftpatienters behov (se nedenfor). I undersøgelsen deltog 1518 (68% af de inviterede) kræftpatienter, som vurderedes som repræsentative for alle de danske kræftpatienter, som fortsat havde kontakt med sygehusvæsenet.
Ideen i det aktuelle projekt er at udnytte dele af dette omfattende datamateriale til at lave langt mere dybdegående analyser end det var muligt i rapporten, der formidlede hele undersøgelsen. Analyserne skal belyse, hvordan patienterne har oplevet følgende fem temaer: i) information givet fra sundhedspersonalet, ii) kommunikationen med sundhedspersonalet, iii) den psykosociale omsorg for dem selv som patienter, iv) den psykosociale omsorg for deres pårørende, og v) tilbuddet om rehabilitering. Analyserne vil desuden identificere og karakterisere de grupper af patienter, der har oplevet den største og laveste forekomst af problemer indenfor hvert af de fem temaer samt i det omfang det er muligt se på, om problemer indenfor disse områder viser sammenhæng med patienternes tilpasning til og restitution fra sygdommen. Det forventes, at kortlægningen af udfordringerne i mødet mellem kræftpatient og sundhedsvæsen kan inspirere til et kvalitetsløft i denne kontakt. Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse (Lone Ross Nylandsted, Mogens Grønvold).
Til top

Dansk Palliativ Database (DPD)
1.januar 2010 åbnede den nye, nationale database, der skal beskrive, hvor mange patienter, der får specialiseret palliativ indsats, hvor i landet de får den, hvilken indsats, der ydes, og hvor god den palliative indsats er. Etableringen af DPD er støttet af Sundhedsministeriet (2007) og Danske Regioner (fra 2010), og DPD blev i 2009 godkendt af Sundhedsstyrelsen som landsdækkende kvalitetsdatabase. Arbejdet med DPD ledes af en bestyrelse med repræsentanter for de fem regioner, fra Dansk Selskab for Palliativ Medicin og Ledere for Hospice og Palliativ Indsats, og fra Kompetencecenter for Landsdækkende Kliniske Databaser (Region Øst). Bestyrelsens forslag til indhold blev sendt i høring i 2008, hvorefter der blev udført mindre ændringer som følge af høringen. DPD er en kombineret forsknings- og kvalitetsdatabase, og vil indeholde 9 kvalitetsindikatorer. Resultater offentliggøres i årsrapporter. DPD er organisatorisk indlejret i Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe, DMCG-PAL. Det fælles sekretariat for DPD og DMCG-PAL er beliggende på Bispebjerg Hospital. Initiativtager til og formand for DPD er Mogens Grønvold.
Læs mere om DPD og DMCG-PAL på www.dmcgpal.dk
Til top

Faktorer af betydning for kontinuitet og forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser i det basale palliative patientforløb
Projektets formål er at identificere og beskrive hvilke forhold, der har betydning for, at der kan skabes og opretholdes kontinuitet i den basale palliative indsats før, under og efter et indlæggelsesforløb, med fokus på identifikation og intervention overfor patienternes fysiske og psykosociale problemer, samt de problemer, der kan opstå i overgangene mellem hjem og hospitalsindlæggelse. Projektet udføres som et prospektivt deskriptivt studie og består af to undersøgelser baseret på en kvalitativ og en kvantitativ forskningstilgang. Der indsamles data fra indlagte patienter med fremskreden kræftsygdom på medicinske og kirurgiske afdelinger på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i perioden 1. juli 2009 til 1. august 2010, samt fra nogle af de udskrevne patienter. Data analyseres med henholdsvis Grounded Theory og deskriptiv statistik. (Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med ph.d.-studerende L. Sølver, lektor BØ Jensen og professor Lis Wagner, SDU).
Til top

Familiecoping
Projektets overordnede formål er at øge vidensgrundlaget og handlemulighederne i den basale og specialiserede palliative indsats, gennem udviklingen af en teoriramme om ”Alvorligt kræftramte familiers mestring -i samspillet med professionelle”. Teorirammen baseret på litteraturstudie, patient, pårørende og familieinterview, samt interview med de professionelle, som er tilknyttet de involverede familier. Teorien skal danne grundlag for udvikling af et assessmentskema til at identificere, prædiktere og evaluere familiernes behov for støtte i mestringen af deres problemer. Skemaet skal siden testes/valideres og den kliniske betydning efterprøves i et quasi-eksperimentelt interventionsstudie. (Susan Rydahl).
Til top

Uhelbredeligt kræftsyge patienters mestring af deres lidelse – i samspillet med professionelle og pårørende 
Delprojekt 1 er et deskriptivt forløbsstudie der, på baggrund af eksisterende viden og interview, har til formål at udvikle en teoriramme om: 1. Hvad der kendetegner den vurderings-, problem- og følelsesorienterede mestring, uhelbredeligt kræftsyge patienter benytter i samspillet med professionelle og pårørende for at forebygge og lindre den lidelse, de oplever i relation til potentielle og/eller aktuelle fysiske, psykosociale og eksistentielle/åndelige problemer. 2. Hvilke faktorer, der begrænser og understøttende den vurderings-, problem- og følelses-orienterede mestring uhelbredeligt kræftsyge patienters ideelt set har behov for at benytte for at forebygge og lindre den lidelse de oplever i relation til potentielle og/eller aktuelle fysiske, psykosociale og eksistentielle/åndelige problemer. Delprojekt 2 har til formål at bidrage til teorirammen gennem en beskrivelse af, hvilke kendetegn og faktorer, professionelle og pårørende erfarer som betydningsfulde for den vurderings-, problem- og følelsesorienterede mestring uhelbredeligt kræftsyge patienter benytter, i samspillet med professionelle og pårørende, for at forebygge og lindre den lidelse, patienterne oplever. (Forskningsprojektet udføres i samarbejde med ph.d.-studerende Thora Thomsen, SDU).
Til top

Uhelbredeligt kræftsyge patienters mestring af deres lidelse i samspillet med professionelle og pårørende - et professionelt og pårørende-perspektiv
Projektet har til formål at afdække, beskrive og skabe viden om, hvilke kendetegn og faktorer professionelle og pårørende erfarer som betydningsfulde for den vurderings-, problem og følelsesorienterede mestring uhelbredeligt kræftsyge patienter benytter, i samspillet med professionelle og pårørende, for at forebygge og lindre den lidelse patienterne oplever i relation til potentielle og/eller aktuelle fysiske, psykosociale og eksistentielle/åndelige problemer. Projektets baseres på interview, med deltagelse af pårørende, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere og læger i primær- og sekundær sundhedstjeneste. Empirien analyseres med "Grounded Theory".(Susan Rydahl).
Til top

Identifikation af hvilke problemer sygeplejersker intervenerer overfor
Projektet har til formål - at identificere, hvilke problemstillinger en gruppe sygeplejersker har interveneret overfor og dokumenteret i 200 uhelbredeligt kræftsyge hospitalsindlagte patienters sygeplejejournaler. Projektet er baseret på de data, der er registreret i de første 1-14 uger af patienternes indlæggelse i en palliativ afdeling. Dataindsamlingen er baseret på et skema indeholdende 96 kategorier, samt muligheden for at tilføje/udfylde nye kategorier. Fokus lægges på fordelingen mellem fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemstillinger (Susan Rydahl).
Til top

Inddragelse af patientperspektivet i sygeplejediagnoser – et interventionsstudie
Projektet er baseret på en analyse af 100 uhelbredeligt kræftsyge patienters sygeplejejournaler. Projektets formål er at undersøge i hvilket omfang andelen af sygeplejediagnoser, der inddrager et patientperspektiv øges, efter en intervention bestående af systematisk gruppeundervisning og individuel vejledning til sygeplejersker i en palliativ hospitalsafdeling. Data indsamles før, under og et halvt år efter interventionen (Susan Rydahl).
Til top

Udvikling af interaktiv udgave af Europas mest udbredte kræftspørgeskema
Forskningsenheden leder et europæisk samarbejdsprojekt, der ved hjælp af såkaldt computer adaptive testing udvikler en interaktiv udgave af spørgeskemaet EORTC QLQ-C30. Den interaktive udgave vil føre til, at den enkelte person, der besvarer skemaet får mere relevante spørgsmål, og at der skal stilles færre spørgsmål for at opnå samme præcision. Derved vil der kunne gennemføres kliniske undersøgelser med færre deltagere, hvilket kan føre til hurtigere behandlingsresultater. Aktuelt samles data ind fra et stort antal danske, tyske, franske, engelske og italienske patienter. Projektet er finansieret af den europæiske kræftforskningsorganisation, EORTC, og er beskrevet i EORTC Quality of Life Group's Newsletter. (Morten Aagaard Petersen og Mogens Grønvold).
Til top

Analyse og bearbejdning af spørgeskemadata
I flere grundforskningsprægede undersøgelser udvikles og afprøves avancerede statistiske metoder til at bearbejde og analysere resultater fra spørgeskemaer, så informationerne udnyttes bedst muligt, og så der samtidig tages højde for eventuelt manglende svar. Projekterne er bl.a. finansieret af Kræftens Bekæmpelse (Morten Aagaard Petersen m.fl., se Publikationer).
Til top


Gennemførte projekter

Evaluering af Palliativ Medicinsk Afdelings sengeafsnit
Projektet har kortlagt forekomsten af fysiske og psykiske symptomer og psykosociale problemer blandt patienter, der var i kontakt med afdelingen og har undersøgt, hvordan det er gået med disse symptomer og problemer over tid. Det er altså en evaluering af effekten af den palliative indsats. Det har også været et mål at udvikle og undersøge de metoder, der anvendes til beskrivelse af patienternes problemer. I projektet er anvendt spørgeskemaer til patienter og pårørende. Projektet er bl.a. finansieret af Kræftens Bekæmpelse. Fra undersøgelsen er der offentliggjort 7 videnskabelige artikler (Annette Strömgren m.fl., se Publikationer).
Til top

Kortlægning af behov for og ønsker til palliativ indsats og evaluering af indsatsen overfor hjemmeværende patienter
Denne undersøgelse havde til formål at udbygge det vidensgrundlag, der ligger til grund for opbygningen af den palliative indsats. Desuden evalueredes afdelingens Ude-funktion, der er et tilbud til hjemmeværende patienter. Projektet fokuserede bl.a. på samspillet mellem hjemmesygeplejen, de praktiserende læger og hospitalerne, og byggede på interviews og spørgeskemaer til patienter, pårørende, hjemmesygeplejersker og praktiserende læger. Undersøgelsen viste bl.a., at de praktiserende læger og hjemmesygeplejersker, der henviste patienter til afdelingens Ude-funktion, mente, at ordningen medførte bedring af patienternes symptomer, og at de udtrykte tilfredshed med samarbejdet. Projektet blev bl.a. finansieret af Kræftens Bekæmpelse. Yderligere oplysninger i artikler og ph.d.-afhandling af Dorthe Goldschmidt m.fl. (se Publikationer).
Til top

Hospitalsindlagte patienters oplevede lidelse
Projektet beskriver fænomenet lidelse samt lidelsens udtryksformer og vilkår i den palliative indsats. Projektet er baseret på en analyse af 25 semistrukturerede interview, deltagerobservationer og 78 sygeplejediagnoser. Udgivet som ph.d.-afhandlingen 'Hospitalsindlagte patienters oplevede lidelse i livet med uhelbredelig kræft' af Susan Rydahl Hansen, 2003 (se endvidere Publikationer).
Til top

"Kræftpatientens Verden"
Forskningsenheden står bag den landsdækkende undersøgelse "Kræftpatientens verden ", som er udført for Kræftens Bekæmpelse, og blev offentliggjort i 2006.

"Kræftpatientens verden " var en omfattende undersøgelse af, hvad det vil sige at have kræft og hvilke behov kræftpatienter oplever. Den omfattede dels interviews med en stor gruppe behandlere og patienter, dels 1.518 patienters besvarelse af en lang række spørgsmål vedrørende de forskellige faser i deres sygdom.

Læs nærmere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside , hvor fra rapporterne kan hentes.

Flere aktuelle projekter i Forskningsenheden bygger på datamaterialet fra Kræftpatientens Verden (se ovenfor).
Til top
 
Udvikling af spørgeskemaet EORTC QLQ-C15-PAL
Det er en stor fordel, hvis forskningsresultater kan sammenlignes med andre undersøgelser. Spørgeskemaet EORTC QLQ-C30 anvendes i en stor del af de internationale undersøgelser af kræftpatienter. Afdelingen har brugt dette spørgeskema i flere af de igangværende undersøgelser. Ulempen er, at enkelte af spørgsmålene ikke er så relevante for patienterne i Palliativ medicinsk afdeling. Vi leder derfor et projekt, der har udviklet en forkortet udgave af spørgeskemaet, kaldet EORTC QLQ-C15-PAL, som formentlig vil blive en ny, international standard i evaluering af palliativ indsats. Projektet er foregået i samarbejde med forskere i 9 europæiske lande (Mogens Grønvold og Morten Aagaard Petersen, se Publikationer).

For nærmere information om spørgeskemaet EORTC QLQ-C15-PAL Klik her
 Til top

Palliative behov blandt kræftpatienter i Danmark
I projektet undersøgtes (1) behovene for palliativ indsats blandt danske kræftpatienter, (2) i hvilket omfang, palliative behov varetages tilfredsstillende i de forskellige dele af sundhedsvæsenet, (3) de pårørendes opfattelse af sundhedsvæsenets indsats, samt (4) hvordan og hvor meget patienterne benytter sygehusvæsenet. Projektet er foregået i samarbejde med et stort antal hospitalsafdelinger og der anvendtes spørgeskemaer, som udsendtes til ca. 2.000 patienter. Undersøgelsen har vist en meget stor forekomst af palliative behov blandt patienter, der ikke er i kontakt med palliative specialfunktioner. Resultaterne er beskrevet i Anna Thit Johnsens ph.d.-afhandling, som hun forsvarede i 2008, og i videnskabelige artikler. Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsministeriet (Anna Thit Johnsen, Mogens Grønvold).
Til top