Tilbage til menuen

M51 Idrætskirurgi

Hvad laver M51
Enhedenvaretager alle former for kikkertkirurgi af bl.a. skuldre, albuer, hofter, knæ, ankler og fødder. Vi foretager også alle former for ledbåndskirurgi og ledbåndsrekonstruktioner, hvoraf en stor del vil være forreste korsbåndsskader. Der vil være en stor portefølje af skulderkirurgi inklusive specialiseret åben bløddelskirurgi. Afdelingen vil udføre specialiseret idrætskirurgi på børn og unge, herunder korsbåndsrekonstruktioner.

Afdelingen får et tæt samarbejde med fysioterapien, og der udarbejdes både rutineprægede patientplaner og specialiserede patientforløb. Det er også intentionerne at enheden får et endnu tættere samarbejde med idrætsmedicinsk forskningsenhed.

Afdelingens daglige funktioner vil varetages af fire idrætskirurgiske overlæger og to afdelingslæger, og der vil blive gode muligheder for at uddanne kommende ortopædkirurgiske læger.

Afdelingen er flyttet ind i flot og nænsomt renoverede faciliteter i en af de klassiske pavillioner overfor den kirurgiske hovedbygning. Herfra vil man varetage sekretariatsfunktion og ambulatorium, samt tage sig af alle dagkirurgiske patienter. Operationerne foretages fortsat i hovedbygningen, men også i nymoderniserede faciliteter. Der er derfor nu ydre rammer til at give patienterne en optimal behandling.

Vi håber i idrætsenheden at kunne leve op til forventningerne og glæder os til at komme i gang med arbejdet.

Med venlig hilsen
Overlægerne på M51