Tilbage til menuen

M4 Infektionsafsnit

Hvem behandler vi?
Vi behandler patienter med ortopædiske infektioner. Dette omfatter kroniske sår, osteomyelit samt postoperative infektioner efter for eksempel osteosynteser eller alloplastikkirurgi.
Derudover behandler vi amputationspatienter. Dette foregår i samarbejde med fysioterapeuter og sårafdeling S.
Endelig er der patienter der indlægges med henblik på revision af hoftealloplastik.
Patienterne har ofte konkurrerende medicinske lidelser så som diabetes, hjertesygdomme og kroniske lungesygdomme (KOL). Dette er en af de væsentligste årsager til de ofte lange og komplicerede forløb.

Hvem er vi?
Afsnit M4 ledes i det daglige af en afsnitsledelse bestående af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Se faktaboks.
Derudover er der 1 overlæge, 1 afdelingslæger, en 1 reservelæge tilknyttet afsnittet.
Der er en klinisk sygeplejespecialist, 13 sygeplejersker samt 8 SOSU ass.
Som noget særligt har en fast tilknyttet sosu-assistent som er ansvarlig for ernæringen af afsnittets patienter.
Afsnittet har en studieunit som varetager uddannelsen af 6 studerende af gangen.

Hvad er vores værdier?
Afsnittets værdi kodeks er udarbejdet på baggrund af de overordnede værdinormer i afd. M, nemlig åbenhed, respekt og faglighed.
Værdikodeks er udmøntet i 10 punkter som blev udfærdiget i forbindelse med en af afsnittets temadage. Værdikodeks er sat op i personalerummet.
  • Vi udviser respekt i forhold til patienten og til hinanden
  • Vi taler pænt og lytter til hinanden
  • Vi værdsætter det faglige og tværfaglige arbejde
  • Vi arbejder konstruktivt med problemløsning og udfordringer
  • Vi respekterer hinandens og patientens individualitet
  • Vi informerer vores patienter med åbenhed og i overensstemmelse med virkeligheden
  • Vi tilstræber højt informationsniveau for patienter, pårørende og hinanden
  • Vi står sammen i stressede situationer
  • Vi udviser åbenhed når vi giver og medtager konstruktiv kritik – ris og ros
  • Vi husker at rose hinanden

Hvilke udviklingstiltag har vi gang i?
Inden for de sidste år er der gennemført flere projekter i M4.
Der er gennemført kostregistreringsprojekt med henblik på at opfylde målene om sufficient ernæring og samtidig reduktion af madspild.
Som led i kostprojektet, blev ansat sosu-ass. med særlig ansvar for ernæring. Projektet var en succes og er nu implementeret med en fastansat ernæringsassistent.

Afd. M4 har i samarbjede med Arbejdsmiljø instituttet gennemført projekt med henblik på at bedre der fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Projektet blev afsluttet 2005 og der er udarbejdet rapport om forløbet, som viste at man ved anskaffelse af relevante hjælpemidler nedsatte personalets fysiske gener.

Aktuelt er der netop startet projekt ”Socialsygeplejerske”, med henblik på forebygge de konflikter der ofte opstår i mødet mellem patienter med stofmisbrug og sundhedspersonale. Der er blevet tilknyttet en sygeplejerske med erfaring i arbejde med denne udsatte gruppe. Projektet udgår fra projekt ”Udenfor”.

I 2007 vil vi starte projekt med gennemgang af forløbet for amputationspatienter.




    Redaktør
    Webmaster
    Email Dig3lh796@aGk.regionh.dk