Tilbage til menuen

Kvalitetsudvikling

Vores strategi for kvalitetsudviklingsarbejdet tager afsæt i Bispebjerg Hospitals strategi for kvalitetsudvikling.

Strategien fokuserer på få, vigtige og udvalgte indsatsområder med konkret stillingtagen til implementering, opfølgning og fastholdelse.

Vi argumenterer for vores valg. Vi vil øge kvaliteten i klinisk praksis, og øge patienternes tilfredshed og sikkerhed ved at sikre en indsats i forhold til de valgte indsatsområder.

Lungemedicinsk Afdeling har følgende indsatsområder:

  • Smerter – brug af VisuelAanalogSkala (VAS)
  • Identifikation – medicinering, brug af PDA
  • MRSA-screening – hospitalserhvervede infektioner
  • Inhalationsteknik for KOL-patienter
  • Egnethed til og henvisning til KOL-rehabilitering
  • Sundhedsfaglig kontaktperson
  • Højrisikoprocedure – information og dokumentation
  • Dokumentation for Brand og Hjertestop undervisning
  • Plan for Sygeplejen

Vi offentliggør resultaterne på vores kvalitetsplakater, der hænger i afsnittene.

Vi forventer at kunne demonstrere, at Lungemedicinsk Afdeling L ved en målrettet og fokuseret indsats er i stand til at øge kvaliteten og fastholde et højt niveau i vores afdeling.

Vi holder møde 1 gang om måneden og udarbejder en årlig målsætning for rådets arbejde. Heraf fremgår det hvilke kvalitetsprojekter, der er iværksat i afdelingen og hvilke, der er planer om at sætte i gang.

Der afholdes temadage for alle i Lungemedicinsk Afdeling, hvor afdelingens status og fremadrettede indsats præsenteres.

Redaktør
Grisja Vorre Strømstad
Email MIruQAatPaB.regionh.dk