Tilbage til menuen

Om afdelingen

Afdelingen består af følgende:
  • Akut modtageafsnit Y21
  • Sengeafsnit Y12
  • Invasivt ambulatorium/Y22
  • Y-ambulatorium
  • Hjerterehabliteringsenhed

Y amb. tlf. 3531 2578 mellem 9 - 13

Y12         tlf. 3531 2542
Y21         tlf. 3531 2521
Y22        tlf.  3531 3499
Rehab. tlf.  3531 6294
Kard lab      3531 3499  

Sengeafsnit Y21

Afsnit Y21 modtager akutte patienter i døgnets 24 timer fra skadestue, praktiserende læger og andre sengeafsnit/hospitaler.

Afsnittet er et intensivt sengeafsnit med 21 sengepladser, som alle har mulighed for central overvågning af hjerterytmen (telemetri).


Hovedparten af patienterne har eller observeres for:

  • Blodprop i hjertet (AMI - akut myokardieinfarkt)
  • Blodprop i lungen (lungeemboli)
  • Blodprop i ben (DVT - dyb venetrombose)

På årsbasis indlægges der ca. 3.000 patienter, og der kommer i gennemsnit 10-12 patienter i døgnet.

Sengeafsnit Y12

Afsnit Y12 har plads til 21 patienter, som alle har mulighed for central overvågning af hjertet (telemetri).

Afsnittet modtager patienter fra Akut Modtageafdeling og andre afdelinger på Bispebjerg Hospital samt fra andre hospitaler.

Størstedelen af patienterne behandles eller observeres for:

  • Hjerteinsufficiens
  • Arytmi

På årsbasis indlægges ca. 2.200 patienter.

Invasivt laboratorium / Y22

er et behandlings- og undersøgelsesafsnit som foretager:

  • Implantation og kontrol af pacemakere
  • Koronararteriografier (KAG - undersøgelse af kranspulsårerne)
  • Hjerte-CT-undersøgelser
  • DC-konvertering af hjerterytme (på Y22)
Y-ambulatorium

har et årligt antal ambulante konsultationer på ca. 45.000.

Patienterne er henvist fra praktiserende læger, speciallæger, Bispebjerg Hospitals sengeafsnit eller skadestuen.

Patienterne i ambulatoriet får justering og opfølgning på deres medicinske behandling samt information og undervisning i forbindelse med deres sygdom.

I ambulatoriet foretages en række undersøgelser:

  • Arbejds-elektrokardiogram (arbejds-ekg)
  • ultralydsscanning af hjertet (ekko-kardiografi)
  • Påsætning af kontinuerlig hjerteovervågning (Holtermonitorering)
  • Påsætning af døgn-blodtryksmåling

Til ambulatoriet hører laboratorium, som dagligt tager blodprøver og elektrokardiogrammer (ekg). 

Hjerterehabiliteringen

Hjerterehabiliteringen modtager patienter fra kardiologiske sengeafsnit og ambulatorier på Bispebjerg Hospital samt Rigshospitalet. Ved udskrivning eller konsultation i ambulatoriet tages der stilling til patientens samlede rehabiliteringsbehov.

I Hjerterehabiliteringen tilrettelægges patientens efterbehandlingsforløb ud fra individuelle samtaler med lægen, diætisten, fysioterapeuten og sygeplejersken. Udover medicinsk behandling kan det også omfatte fysisk genoptræning, diætbehandling og rygeophørsgrupper.

Der tilbydes undervisning, støtte og vejledning og tilbuddet strækker sig typisk over 6 ugers intensivt forløb med 2 ugentlige fremmøder på hold og efterfølgende opfølgning og kontrol efter 3 måneder.

Målgruppen for hjerte rehabilitering er følgende:

  • Personer med iskæmisk hjertesygdom
  • Personer med hjertesvigt
  • Klapopererede

403 patienter deltog i efterbehandling i 2008

www.hjerterehabilitering.dk