Geriatri er rettet mod funktions- og færdighedstab som følge af sygdom. Et middel til funktionsforbedring er målrettet diagnostik og behandling.
Geriatri er et grenspeciale under intern medicin. I specialet behandles hovedsagelig ældre patienter med funktions-begrænsninger på grund af mange, samtidigt optrædende fysiske sygdomme, der præges af den aldrende organismes sårbarhed, og som ofte har både psykiske og sociale komponenter.Indhold Geriatriens opgave Afgrænsning overfor tilgrænsende speciale Den geriatriske patient Alder Sygdom Funktion Svækkelse Udredning Rehabilitering
Den geriatriske patient er karakteriseret af multifacetterede, akutte og kroniske sygdomme og normale aldersforandringer med nedsat reservekapacitet, som påvirker funktionsevnen og de forskellige sygdommes fremtræden og forløb. Patienterne har behov for sideløbende diagnostik og geriatrisk rehabilitering. Den samlede behandlingsproces sigter mod at genoprette den fysiske og psykiske funktion samt sociale tilpasning med størst mulig uafhængighed, selvbestemmelse og selvrespekt. Den geriatriske rehabilitering sker i et tværfagligt miljø, hvor der både lægges vægt på helbredelse og forbedret funktion. Det sker i et tæt samarbejde med den primære sundhedstjeneste. Til top
Organspecifikke sygdomme hos ældre skal, som hos alle andre mennesker, behandles på organspecifikke afdelinger. Der foreligger imidlertid en lang række grænsesituationer, specielt overfor den ikke-grenspecialiserede medicin - reumatologi, psykiatri, neuromedicin og ortopæd-kirurgi. Det nære daglige samarbejde med disse afdelinger prioriteres højt. Til top
Den geriatriske indsats vil typisk gavne ældre mennesker med akut opblussen i kroniske sygdomme. Udredning og justering af behandling af såvel indlæggelsesårsag som komorbiditet kan gavne patienten. Et funktionstab kan ved træning sideløbende med behandlingen og pleje reduceres eller fjernes. Afledte sociale problemer vurderes og afhjælpes. Til top
Den biologiske alder bør vægtes højere end den kronologiske. Men sjældent drejer det sig om patienter under 65 år. Til top
Patienterne præsenterer sig typisk med problemer vedrørende:
Disse problemer medvirker ikke til at identificere de bagvedliggende organlidelser, hvorfor udredning er nødvendig for kausal behandling. Rehabilitering mislykkes eller forsinkes typisk på grund af ko-morbiditet. Derfor må alle lidelser diagnosticeres, og behandlingen justeres simultant. I vurderingen er kendskab til normale aldersforandringer i de pågældende organer vigtige for at undgå henholdsvis over- og underbehandling. Gamle mennesker har vist sig i særlig grad at have gavn af fremskridt inden for medicinsk videnskab og teknologi. Diagnostiske procedurer er blevet non-invasive og narkose uproblematisk. Nogle ældre patienter kan dog mangle kræfter til den nødvendige efterfølgende rehabilitering, hvad der kræver afvejning vedrørende indikation for aktiv behandling/relativ kontraindikation ud fra et helhedssyn. Til top
Der er i Danmark ved at være enighed om en model til forståelse af, hvordan funktionstab opstår som konsekvens af alder og sygdom.“Hovedvejen til færdighedstab” skitserer, hvordan sygdomsforandringer i aldrende organer får konsekvenser for funktionsevnen:
Aldring i organerAldring i sammensatte funktioner på individniveauAldring i styring af komplekse aktiviteter i samspil med omgivelserne
Begrænsninger i handlemuligheder (Funktions-begrænsning)Aktivitets-indskrænkninger (Færdighedstab)
Når sygdom indtræder, forskydes alle ligevægte i “Hovedvejen til færdighedstab”. For om muligt at undgå varige færdighedstab skal der iværksættes en forebyggende indsats mod svækkelse på celle-, organ- og individniveau.Nogle menneskers livsløb er næsten ikke påvirket af sygdom. Funktionsevnen er da alene betinget af aldersforandringer og graden af vedligeholdelse (“slid” og “rust”). Samme sygdom vil føre til forskellig indsats, når den anskues fra henholdsvis celle-, organ-, individ- og omgivelsesniveau.Primær forebyggelse sigter mod at undgå sygdom.Sekundær forebyggelse består i tidlig diagnose og behandling.Tertiær forebyggelse er behandling af funktionstab.Indsatsen må samtidig være primært, sekundært og tertiært forebyggende. Det betyder, at man samtidig må rådgive om ernæring, motion, tobak, behandle atrieflimren, hypertension, osteoporose og genoptræne allerede tabt funktion. Til Top
Ved svækkelse forstås et misforhold mellem funktionskapacitet, psykiske ressourcer og sociale rammer. En vigtig opgave i geriatri er at vurdere og mindske eventuelle kløfter mellem opnåelig funktion, psykiske ressourcer (mestringsevne) og de sociale forhold en patient skal udskrives til. Til Top
En udredning af modellens forskellige komponenter kræver tværfagligt samarbejde til:
Den geriatriske udredning er basis for den videre behandling, rehabilitering og opfølgning.Det er vigtigt at få lagt en realistisk plan tidligt, som alle har for øje i den daglige behandling/træning.Indsatsen kan opfattes som “buffere”, der hindrer sygdom i automatisk at få funktionsmæssige konsekvenser. Behandling kan ideelt fjerne de sygdomsfremkaldende faktorer næsten uden symptomgivende organskade (penicillin mod lungebetændelse). Symptomlindrende behandling (smertestillende midler eller blodtransfusion) medvirker til, at funktionsbegrænsningen af en given skade bliver mindre udtalt. Træning af funktioner, som sygdom har begrænset, øger funktionskapaciteten, fx gang- og balancetræning. Færdighedstab kan mindskes ved at træne de pågældende aktiviteter eventuelt med egnede redskaber i døgnets 24 timer. Derved bliver afstanden til de krav, der stilles i omgivelserne mindre (man kan nå ud på toilettet ved egen hjælp). Hvis et færdighedstab resterer, ændres de sociale rammer tilsvarende.Til Top
Geriatrisk rehabilitering er rettet mod funktions- og færdighedstab som følge af sygdom.I geriatrien er målet at undgå funktionstab. Diagnostik og sygdomsbehandling er et af midlerne.Ved rehabilitering forstås den samlede indsats, hvis formål er:
Til TopI geriatrien arbejders der tværfagligt. I samarbejdet indgår læge, sygeplejepersonale, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver og diætist.I Geriatrisk Afdeling arbejdes der efter en patientorienteret arbejdsgang: PatientOrienteredeArbejdsgang2005.pdf