Skrumpelever og kronisk leversvigt
Den medicinske ord for skrumpelever er levercirrose. Dette er sædvanligvis slutstadiet i en kronisk leversygdom.
Normalt udfører leveren en række opgaver. Den hjælper kroppen med fordøjelsen af fedt og nedbryder kolesterol, den omdanner (metaboliserer) alkohol og medicin, og den oplagrer energi. Den hjælper også kroppen med at lave såkaldte koagulationsfaktorer. Det er stoffer som danner blodpropper og sørger for størkningen, når blodårerne bliver beskadiget. Når man har cirrose bliver disse funktioner ofte nedsat i forhold til raske.
Skrumpelever - eller levercirrose - er ikke en usædvanlig tilstand. I USA døde ca. 10 personer per 100.000 af levercirrose og af kronisk leversvigt i 2002. Alkoholmisbrug antages at være skyld i hovedparten (75-80%) af tilfældene med levercirrose i Danmark.
Mange sygdomme kan forårsage levercirrose. De hyppigste årsager er alkoholmisbrug (i Danmark) og leverbetændelse med infektionerne hepatitis B eller hepatitis C (globalt set de vigtigste årsager). Fedme kan også forårsage cirrose. Nogle personer kan få cirrose efter at have været udsat for giftige kemikalier over længere tid, lægemidler som har givet leverskade, eller fra at have for meget jern (hæmokromatose) eller kobber (Wilsons sygdom) i leveren. Autoimmune sygdomme som primær biliær cirrose, autoimmun hepatitis og primær skleroserende cholangitis er andre årsager.
I de fleste tilfælde er der en kendt kronisk leversygdom, som over tid udvikler sig til en skrumpelever. Tidligt i sygdomsudviklingen er der få eller ingen symptomer. Det er som regel vanskeligt at sige, hvornår der er skrumpelever. Men når leverfunktionen er svækket, kan der opstå symptomer og sygdomstegn. Appetitten kan blive dårlig. Man kan føle sig syg og svimmel, få mavesmerter, være forkvalmet og kaste op, og tabe sig i vægt. Maven hæver op, og man får væske i bughulen. Gulsot kan opstå på et eller andet tidspunkt, og man oplever da ofte en stærk hudkløe. Cirrose kan også påvirke hjernen (leverencefalopati). Det kan medføre forvirring, eller at man ser ting, som reelt ikke er der (hallucinationer). Tilstanden kan glide over i koma, hvor man bliver bevidstløs.
Udredningen består som udgangspunkt i en grundig kropsundersøgelse, hvor lægen ofte finder flere tegn på leversygdom. Der vil også blive taget blodprøver og eventuelt foretaget ultralydsundersøgelse. I forbindelse med sygehusindlæggelse kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt at foretage en lang række undersøgelser bl.a. CT-skanning, MR-skanning, endoskopi og eventuelt leverbiopsi.
Der kan opstå en lang række alvorlige komplikationer, når leverfunktionen er reduceret så meget, at der har udviklet sig skrumpelever. De hyppigste er følgende:
Ascites - væske i bughulen. Der opstår en unormal ophobning af væske i bughulen omkring de indre organer. Den vigtigste behandling er at undgå at indtage for meget salt og for meget væske, dvs. ofte ordineres en væskerestriktion på 1½ væske per døgn. Eventuelt anvendes vanddrivende midler. I nogle tilfælde bliver det nødvendigt at tappe væske ud fra bughulen.
Bakteriel betændelse i bughulen. Væske i bughulen disponerer til en bakterieinfektion. Dette er en alvorlig og ofte livstruende komplikation, der behandles med antibiotika.
Leverencefalopati (levercoma). En reaktion i hjernen på levercirrose. Tilstanden starter ofte svagt og er karakteriseret ved små og nogle gange episodiske ændringer i hukommelsen, personligheden, koncentrationen og reaktionstiden. Dyb coma kan udvikles
Højt blodtryk i leverkredsløbet og åreknudeblødning. Skrumpeleveren medfører øget modstand for blodstrømmen gennem leveren. Dette indebærer, at der blandt andet kan danne sig udposninger på blodårerne nederst i spiserøret eller på maveskindet. Blodårerne nederst i spiserøret kan briste, og en sådan komplikation kan i nogle tilfælde forårsage alvorlige/livstruende blødninger.
Hepatorenalt syndrom. Dette er en form for nyresvigt, der opstår som følge af leversvigt. Tilstanden kan enten have et akut og alvorligt forløb, eller tilstanden forløber mindre dramatisk.
Hepatocellulært karcinom. Patienter med skrumpelever har en markant øget risiko for at udvikle kræft i leveren. Der er hvert år ca. 3% som får denne komplikation. Tidlig i forløbet er patienten uden symptomer, og diagnosen stilles ofte sent.
Behandlingen afhænger af, hvad der har forårsaget sygdommen. Man vil kunne få behandling for forskellige alvorlige problemer - herunder væske i bughulen (ascites), infektion, forvirring, koma eller blødning fra åreknuder i spiserøret.
Hvis årsagen til skrumpelever er alkohol kan meget leverfunktion genvindes ved totalt alkoholophør! Hvis sygdommen er forårsaget af virus hepatitis, kan man have behov for såkaldt antiviral medicin mod infektionen. Hvis man har haft sygdommen længe, kan man få behov for levertransplantation.
Levertransplantation er en mulighed, hvor den medicinske behandling ikke kan kontrollere komplikationerne ved skrumpelever. Levertransplantation foretages i Danmark udelukkende på Rigshospitalet.
Prognosen er meget individuel. Det skyldes, at den påvirkes af en række faktorer bl.a. årsagen, sværhedsgraden, tilstedeværelsen af komplikationer og andre samtidige sygdomme. Dødeligheden blandt personer med alkoholisk leversygdom er betydelig højere end hos patienter med andre former for skrumpelever.
16. december 2011. Frank Schiødt, modificeret efter Patienthåndbogen.