Tilbage til menuen

Kronisk betændelse i bugspytkirtlen

Kronisk betændelse i bugspytkirtlen (kronisk pankreatitis)

Kronisk pankreatit er en kronisk betændelsestilstand eller varig arvæv i bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen er et vigtigt organ, da den producerer enzymer der nedbryder næringsstoffer i tarmen således, så at de kan optages i organismen. Desuden laver bugspytkirtlen insulin. Sygdommen er ofte præget af stærke mavesmerter og vægttab. Smerterne optræder hos nogle i episoder, men hos andre er de vedvarende. I forløbet kan bugspytkirtlens funktion blive reduceret. Det kan nedsætte evnen til at optage føde fra tarmen, og der kan opstå sukkersyge. Den reducerede pankreasfunktion kan give vægttab, diare og fedtrig afføring.


Hvad er årsagen til sygdommen?

Alkoholmisbrug findes hos ca. 70 % af patienterne med kronisk pancreatitis. Sjældnere årsager er forhøjet calcium i blodet, forhøjede fedtstoffer (triglycerider) i blodet, galdesten, arv og forskellige medikamenter. Hos ca. 15-20 % er årsagen ukendt.

De tidlige stadier af sygdommen kan vise sig ved gentagne episoder med akut pankreatit, senere efterfulgt af aftagende funktion af bugspytkirtlen og vedvarende smerter. Arvæv fra tidligere betændelser vil kunne aflukke udførselsgange i bugspytkirtlen. Dette kan forårsage en ny betændelse i kirtlen. Enzymer kan lække ud i vævet og nedbryde kirtlen, således at funktionen bliver dårligere.

Skaderne på bugspytkirtlen fører til nedsat optagelse af næring fra tarmen. Hvis cellerne som producerer insulin ødelægges, kan det give sukkersyge. Symptomerne på sukkersyge er hyppig vandladning, tørst, øget væskeindtagelse, træthed og vægttab. Symptomerne på reduceret spalting af næringsstoffer i tarmen er glinsende (fedtrig) diaré og vægttab.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kortlægger sygehistorien, symptomerne, foretager en grundig undersøgelse og vurderer mulige diagnoser. Det er vigtigt at kortlægge alkoholforbruget nøje. Der udføres forskellige former for såkaldt billeddiagnostiske undersøgelser for at bedømme skaderne på bugspytkirtlen. Disse undersøgelser kan f.eks. være ultralyd, CT, MR og ERCP eller MRCP. Er diagnosen fortsat usikker, kan der udføres undersøgelser af enzymudskillelsen fra bugspytkirtlen (måltidstest) og undersøgelse for sukkersyge.

Hvordan behandles kronisk betændelse i bugspytkirtlen?

Vigtigst er at behandle smerterne ved kronisk pankratitis. Desuden forsøge at korrigere funktionssvigt og vægttab ved tilførsel af enzymer som kapsler og behandle eventuelt sukker syge.

For at undgå at tilstanden forværres, er det afgørende, at den patienten er total alkoholafholdenhed. Store, fedtrige måltider bør undgås (da disse kan udløse smerteanfald) og kosten tilpasses ved sukkersyge.

Følgende typer medicin kan være nødvendige i behandlingen:

  • Smertestillende medicin. Behandlingen er vanskelig, fordi behovet for smertestillende kan blive højt. Der er risiko for udvikling af narkomani, som ved andre kroniske smertetilstande. Da det drejer sig om en kronisk tilstand, bør anvendelse af injektionsmedicin undgås da virkningen er kort.
  • Enzymer i kapselform kan bedre optaget af næringsstoffer i tarmen.
  • Næringskoncentrat, fx proteindrikke.
  • Tilskud af fedtopløselige vitaminer.
  • Insulinbehandling eller tabletter ved sukkersyge.
16. december 2011. Frank Schiødt, modificeret efter Patienthåndbogen.
Ændret og rettet af Else Philipsen 18.12.2011.