Colitis ulcerosa er en betændelsessygdom, som rammer endetarmen (rektum) og nedre dele af tyktarmen (kolon), men sygdommen kan angribe hele tyktarmen. Betændelsen findes først og fremmest i tarmens slimhinde, hvor der danner sig sår (ulcerøs betyder sårdannende). Colitis ulcerosa angriber sjældent tyndtarmen, kun undtagelsesvis dens nederste del (ileum). Andre benævnelser på colitis ulcerosa er kolit og proktit.
Betændelsen og sårdannelsen fører til diaré med blødning og pus- og slimtilblanding.
Colitis ulcerosa er en kronisk betændelsessygdom (inflammatorisk tarmsygdom) i tarmen. Diagnosen colitis ulcerosa kan være vanskelig at stille, fordi symptomerne ligner andre tarmsygdomme som f.eks. infektioner, irritabel tyktarm, og Crohns sygdom, som er en anden kronisk inflammatorisk tarmsygdom.
Colitis ulcerosa påvises oftest blandt personer i alderen 15-40 år. Men både børn og ældre mennesker kan nogle gange udvikle sygdommen. Sygdommen angriber mænd og kvinder lige hyppigt. 10-20% af patienterne har samtidig symptomer fra andre organer, hvilket kan føre til ledsmerter, leverbetændelse, øjenbetændelse og hududslet. I befolkningen forekommer colitis ulcerosa hos 2-3 af 1000 personer. Antal nye tilfælde pr år er ca. 13/100.000 i Danmark.
Sygdomsaktiviteten er ofte svingende med gode og dårlige perioder.
Årsagen til sygdommen er ukendt, men nyere forskning peger på at sygdommen opstår som følge af en unormal immunforsvarsreaktion overfor mikroorganismer i tarmen. Den unormale immunforsvarsreaktion påvirkes formentlig af såvel arvelige- som miljøfaktorer. Immunforsvaret skaber betændelsen og sårene, som er kendetegnende for colitis ulcerosa.
Psykisk stress og andre sygdomme er ikke årsag til colitis ulcerosa, men kan ofte føre til opblussen af symptomerne. Overfølsomhed overfor mad og madprodukter er heller ikke nogen årsagsfaktor.
De almindeligste symptomer ved colitis ulcerosa er mavesmerter og blodig diaré. Man kan også opleve slaphed, vægttab, nedsat madlyst, blødning fra endetarmen og generelt tab af næringsstoffer.
Omkring halvdelen har milde gener. Andre kan opleve feber, blodig diaré, kvalme og kraftige mavesmerter. Colitis ulcerosa kan også forårsage ledbetændelser, øjenbetændelser, leversygdom, hududslet, anæmi (nedsat blodprocent) og nyresten. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor disse problemer opstår udenfor tyktarmen. Disse gener er sædvanligvis milde og forsvinder ofte, når kolitten behandles.
Ofte vil symptomerne give mistanke om sygdommen.
Man tager blodprøver og måler mængden af røde blodlegemer (nedsat værdi tyder på blødning) og hvide blodlegemer (forhøjet værdi tyder på betændelse). Blodprøven "orosomucoid" kan være forhøjet som tegn på betændelse. Man tager også prøver på leverfunktion for at se om denne er påvirket, og bakterieprøver af afføringen for at udelukke andre årsager til symptomerne.
Koloskopi er den undersøgelse, som bruges for at kunne stille en sikker diagnose. Koloskopet er et bøjeligt, fingertykt rør med påmonteret lyskilde og kamera, hvor billederne vises på en TV-skærm. Skopet føres ind i endetarmen og videre op gennem hele tyktarmen. Det giver lægen mulighed til at studere slimhinden og se efter betændelsesforandringer og sår i hele tyktarmen. Det er almindeligt at tage små vævsprøver (biopsier) fra slimhinden med en tang, som føres gennem skopet. Disse vævsprøver studeres i mikroskop og er af afgørende betydning for at skelne colitis ulcerosa fra Crohns sygdom og andre sygdomme.
Målet med behandlingen er at afbryde akutte anfald, og at forebygge tilbagefald. Sædvanligvis foretages behandlingen af en specialist i samarbejde med den praktiserende læge.
Akutte episoder med colitis ulcerosa kan være både farlige og generende, og de kræver ofte intensiv behandling på sygehus. Kirurgi er den eneste behandling, som kan helbrede tarmsygdommen og består i så fald af fjernelse af hele tyktarmen.
Hos nogle personer udløses symptomerne af visse typer mad. Ved at undgå disse madvarer, kan de til en vis grad være i stand til at kontrollere sygdommen. Det drejer sig særligt om stærkt krydret mad og mælkeprodukter. Hver enkelt person oplever sygdommen på sin egen måde, derfor er det afgørende at behandlingen tilpasses den enkelte. Psykologisk og følelsesmæssig støtte er også vigtig.
Nogle patienter vil have gode perioder i måneder og år, hvor symptomerne er væk. Men hos de fleste vil symptomerne komme tilbage. Skift i sygdommen gør, at man ikke altid ved om en behandling har hjulpet.
I behandlingen af colitis ulcerosa benyttes først og fremmest 2 typer medicin: Kortison og mesalazin (5-ASA)-præparater. Medikamenterne findes både i tabletform og til lokalbehandling (stikpiller og klysma) i tarmen. Nogle patienter har behov for azathioprinbehandling (Imurel). Nøjagtig hvilken medicin og hvilke doser som skal benyttes, afgøres oftest af en specialist i mave-tarm sygdomme (gastroenterolog). Ved langvarige forløb, eller ved svær tarmbetændelse (fulminant kolit), kan man være nødt til at fjerne tyktarmen (kolektomi).
Se mere om behandling af colitis ulcerosa.
Efter det første akutte anfald bliver de fleste patienter symptomfrie i en kortere eller længere periode. De allerfleste har imidlertid et eller flere tilbagefald i løbet af en 10-årsperiode. Nogle få personer har mere eller mindre vedvarende generende symptomer, som ikke lindres af medicin. Hos disse er en operation ofte den bedste løsning.
Hos nogle opstår der en akut og alvorlig tilstand, fulminant kolit, som kræver intensiv behandling og meget ofte en akut operation.
Efter mere end 10 år med sygdommen er risikoen for at udvikle tyktarmskræft lettere forhøjet ved svær aktivitet i hele tyktarmen. Det er derfor vigtigt, at du får tilbud om regelmæssige kontroller hos en speciallæge i mave-tarm sygdomme (gastroenterolog).
16. december 2011. Frank Schiødt, modificeret efter Patienthåndbogen.
Revideret ved Jacob Seidelin.