Tilbage til menuen

Faglig profil

Afdeling I har en fast stab af speciallæger samt uddannelsessøgende læger, som repræsenterer følgende specialer:

ENDOKRINOLOGI (hormonelle lidelser)
Akutte tilfælde af diabetes mellitus må indlægges m.h.p. indstilling af insulinbehovet og kostvejlening. De fleste patienter kan rådgives og behandles i IC-ambulatoriet. Andre hormonelle lidelser, heunder sygdomme i skjoldbrusk-kirtlen behandles hovedsagelig ambulant.

GASTRO-ENTEROLOGI (mave-tarm lidelser)

En række lidelser i mave, tarm, bugspytkirtel, lever-galdeveje henvises til undersøgelse og behandling dels i IB-ambulatoriet, dels under indlæggelse. Disse lidelser inkluderer blandt andre colitis ulcerosa, morbus Crohn, bugspytkirtelbetændelse og cøliaki. Endoskopiske undersøgelser (kikkert-undersøgelser af mave-tarm-galdeveje) gennemføres på mange af vore patienter.

HEPATOLOGI (leverlidelser)
Befolkningen i hospitalets optageområdet har en relativ høj frekvens af leverlidelser primært p.g.a. stort alkoholforbrug. En del patienter har behov for indlæggelse til behandling af leversvigt samt efterfølgende kontrol i IB-ambulatoriet. Andre leversygdomme inkluderer viral hepatitis B og C, hæmakromatose og fedtlever samt ’forhøjede levertal’.

INTERN MEDICIN (generelle medicinske lidelser)
En væsentlig del af de hospitalssøgende patienter har hyppigt forekommende medicinske sygdomme som både behandles i IB-ambulatoriet og under indlæggelse.

DIÆTIST (kostvejledning)
Som forebyggelseshospital lægger Afdeling I vægt på en indsats mod ernæringsforstyrrelser. Gennem vejledning af indlagte og ambulante patienter søges ernæringstilstanden bedret i alle stadier af sygdommen ligesom der gøres en indsats i forbyggelse af under-/fejlernæring.

Sygdomsmønstret skaber et godt grundlag for at Afdeling I anses for, at være et godt uddannelsessted for læger og sygeplejersker.




Redaktør
Webmaster
Email Dig3lh796@aGk.regionh.dk