Infektioner i huden kan skyldes bakterier, virus eller svampe.
Bakterier:
· Børnesår (impetigo)
er en overfladisk og smitsom infektion, der hyppigt ses hos børn. Årsagen til impetigo er almindeligvis gule stafylokokker, sjældnere streptokokker. Ses ofte i ansigtet ved mundvige, næsefløje og øreflipper, på hænderne og på kroppen, som regel forud gået af et kradsskår eller hudafskrabning. Især børn med atomisk eksem har øget risiko for impetigo.
Ved andre kløende hudsygdomme, hvor huden bliver udsat for intensiv kradsen f. eks fnat eller lus ses også ofte impetigo. Betændelsen viser sig ved rødme og gullige småblærer, der brister og danner tykke skorper.
Behandlingen er grundig vask med vand og sæbe (evt. clorhexidinsæbe), clorhexidincreme eller fusidincreme samt evt. antibiotika som tabletter.
· Hårsækbetændelse (folliculitis)
Bylder, infektion i hårsække. Skyldes som regel gule stafylokokker og viser sig som bumselignende knopper, især hos yngre mænd i hårbund og på behårede områder i øvrigt. Behandles som impetigo.
En byld (furunkel) er en videreudvikling af en hårssækbetændelse, mere dybtgående og kan omfatte flere hårsække (brandbyld). Behandlingen er kirurgisk, suppleret med antibiotika.
· Rosen (erysipelas)
Rosen er en dyberegående infektionssygdom hos voksne især ældre, ofte diabetikere. Årsagen er streptokokker. Den viser sig ved skarpt afgrænset kraftig rødme og hævelse hyppigst i den ene side af ansigtet eller på et underben. Der er udtalte smerter i området, kulderystelser og høj feber.
Stafylokokker kan være årsag til et lignende mindre voldsomt sygdomsbillede.
Behandlingen er intensiv antibiotikaterapi.
· Borreliose
Skyldes en bakterie Borrelia burgdorfi, der overføres via skovflåter. Foruden en række symptomer fra led, centralnervesystem og hjerte kan der optræde hudsymptomer af hvilke den almindeligste er:
Erythema chronicum migrans, et rødt udslet, der breder sig fra indstiksstedet som en ringformet plamage. Kan blive 50 – 100 cm i diameter Er det første symptom på borreliose, men er ikke altid til stede. Der kan være hævede lymfekirtler og let feber. Behandlingen er Penicillin.
Virus :
· Vorter (Læs mere – ref.)
· Mollusker
Skyldes Molluscum contagiosum virus og viser sig som 3-4-mm store, blege blærelignende knopper (”vandvorter”) med en lille indtrækning i midten og optræder hyppigst på kroppen og bagdelen, men også i ansigtet. Antallet varierer fra få til mange. Ses hyppigst hos børn, som risikerer smitte i børneinstitutioner eller svømmehaller. Voksne kan smittes ved seksuel kontakt og udvikle mollusker på ydre kønsdele. Der kan gå 1–2 måneder fra smitte til udbrud
Oftest forsvinder molluskerne af sig selv i løbet af nogle måneder. Eventuel behandling består i fjernelse af vorterne med en lille skarp ske efter bedøvelse med lokalbedøvende creme.
· Forkølelsessår (Herpes simplex)
Skyldes herpes simplex virus og findes i 2 typer. Den ene giver sår på læber og i munden, den anden sår på kønsorganerne. Sygdommen er meget smitsom. De meget smertefulde sår viser sig som en gruppe af små blærer, der brister og danner et sår. Behandlingen er Aciclovircreme eller tabletter. Det er vigtigt at behandlingen startes så tidligt som muligt. Forkølelsessår kommer ofte igen på samme sted.
· Helvedesild (Herpes zoster)
Skyldes varicella-zoster virus (VZV), der er det samme virus, som er årsag til skoldkopper. Efter en skoldkoppeinfektion i barndommen indlejres virus i nervecentre i rygmarven. Herfra kan det aktiveres senere i livet, hvilket viser sig som et smertefuldt halvsidigt, velafgrænset udslet, der ofte sidder i ansigtet eller på brystkassen. Årsagen til denne aktivering kan være nedsat modstandskraft på grund af anden sygdom. Behandlingen er Acyclovir tabletter, der skal gives tidligt dvs. indenfor de første 4 døgn.
Svampe:
· Infektioner med dermatofyter
Dermatofyter er en særlig type af skimmelsvampe, der kan angribe hud, hår og negle. De smitter fra menneske til menneske eller fra dyr og planter/jord til menneske. De er årsag til ringorm på hud og i hår, lyskesvamp, fodsvamp og neglesvamp.
· Infektioner med gærsvampe
På hud og slimhinder har vi en naturlig mikrofauna, der foruden bakterier omfatter gærsvampe. På vores slimhinder i mund, fordøjelseskanal og kønsorganer finder man gærsvampen Candida albicans og på huden Malassezzia furfur.
Disse svampe kan under særlige forhold ændre karakter og give anledning til infektion. Candida kan være årsag til svampeinfektion i mundhule og kønsorganer, hvorfra den kan spredes til omgivende hud og negle.
Malassezzia, der især findes i hudens fedtede områder (hårbund, ansigt, bryst og ryg), er årsag til et skjoldet brunt/hvidt udslet (Pityriasis versicolor) på bryst og ryg. Denne svamp har også betydning for udviklingen af skæleksem.
Til behandling af svampesygdomme i huden findes en lang række antisvampemidler til lokal eller systemisk brug.