Hvad er CO2-laserbehandling? Ved CO2-laserbehandling rettes en tynd lysstråle mod huden, der omdannes til varme på et meget lokaliseret område. Varmen beskadiger vævet.
Laserbehandling er velegnet til at fjerne nogle former for godartede og virusbetingede hudforandringer.
I nogle tilfælde vælger man først at give en behandling på et mindre område, for at vurdere, hvordan huden reagerer. Herefter planlægges det videre behandlingsforløb.
En behandling varer ca. 15 til 30 minutter. Det kan være nødvendigt med flere behandlinger.
Før du møder til behandlingLaserbehandling kan i nogle tilfælde være smertefuld, og det kan derfor være nødvendigt at anlægge lokalbedøvelse. Ved den første konsultation aftales hvilken form for bedøvelse, der evt. skal anvendes. Det kan være lokalbedøvelse i form af creme eller injektion.
Hvis det anbefales, at du skal bedøves med creme (EMLA), skal du smøre den på hudområdet en time før behandlingen. Der skal smøres et tykt lag på, som skal dækkes med fx husholdningsfilm eller specielt plaster. Sygeplejersken fjerner filmen / plasteret, når du møder.
Du kan købe cremen i håndkøb på apoteket.
I tilfælde af du får en indsprøjtning med lokalbedøvelse, svinder bedøvelsen efter 2-3 timer.
Efter behandlingenHold huden ren og tør. Vask huden dagligt og dup den tør.Undgå brug af creme o.lign. på huden de første dage.
Ingen sol eller solarium under og efter behandlingenBehandlingsresultatet bliver dårligere og der er større risiko for bivirkninger, hvis huden udsættes for sollys. Derfor skal du beskytte dig mod sollys i hele behandlingsperioden og mindst tre måneder efter afsluttet behandling.
Vi anbefaler, du beskytter din hud:
Hvilke bivirkningerBehandlingen medfører overfladiske sår, som heler i løbet af to uger. Sårene kan efterlade ar. Hvis der kommer infektion i området, er risikoen for synlige ar større. Symptomer på infektion er:
Hvis huden viser tegn på infektion, skal du kontakte egen læge eller Hudambulatoriet.
I sjældne tilfælde kan hudens farve ændres, så den bliver mørkere eller lysere.
Vigtig viden, hvis du melder afbud til behandlingDe tider, du har fået til behandlingen, kan kun i særlige situationer ændres. Det kan fx være i forbindelse med akut sygdom som indlæggelse eller feber.
Hvis det er nødvendigt med ændringer, vil du få den næste ledige tid.
Udebliver du fra behandlingHvis du udebliver uden at sende afbud, vil dit behandlingsforløb blive afsluttet. Det vil sige du ikke kan få tilbudt behandling uden, at du er blevet genhenvist af din læge til afdelingen.