Tilbage til menuen

Invitation til åbning af Københavns Stressforskningscenter

Åbningen af Københavns Stressforskningscenter finder sted fredag den 20. januar 2012 kl. 14-16 på Københavns Universitet i lokale BISP214 på Bispetorvet 1-3.

Alle er velkomne.

Københavns Stressforskningscenter er et tværinstitutionelt stressforskningssamarbejde mellem Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling ved Bispebjerg Universitetshospital.

Program for åbningen

14.00: Velkomst ved Professor Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

14.10: Hvad er stress? Lektor Naja Hulvej Rod, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

14.20: Bliver man syg af stress? Professor Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Universitetshospital

14.35: Stress i arbejdslivet. Professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

14.45: Forebyggelse og behandling af stress. Overlæge Bo Netterstrøm, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Universitetshospital

15.00: Reception


Formålet med Københavns Stressforskningscenter er at etablere et dansk stressforskningsmiljø af høj international klasse. Centret vil arbejde kritisk og konstruktivt med: 

  • afgrænsning og definition af stressbegrebet
  • forståelsen af samspillet mellem stress og kroppens reaktioner på stress 
  • belysning af sammenhængen mellem stress og sygdom
  • forståelsen af mekanismer, der kan lede fra stress til sygdom 
  • samfundsmæssige konsekvenser af stress
  • evidensbaserede metoder til forebyggelse og behandling af stress

En målrettet og dokumenteret indsats over for stress på arbejdspladsen og i privatsfæren vil forhåbentlig kunne reducere tab af livskvalitet, sygelighed og for tidlige dødsfald og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.




Redaktør
Charlotte Brauer
Email U6NdQAz0fa7k.regionh.dk