Tilbage til menuen

Om Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Arbejds-og Miljømedicinsk Afdeling undersøger og vejleder patienter henvist fra egen læge, andre speciallæger, hospitalsafdelinger og fagforeninger.
Afdelingen undersøger personer for mulige arbejdsmedicinske sygdomme, herunder:

  • vurdering af om helbredssymptomer skyldes arbejdet eller miljøet
  • forbedring af arbejdsmiljøet for den enkelte
  • vejledning af gravide mht. om arbejdet udgør en risiko for graviditeten
  • undersøgelse af gruppe af personer med samme påvirkninger f.eks. fra samme arbejdsplads

Der foretages evt. anmeldelse af en arbejdsbetinget lidelse. Patientens fremtidige erhvervsmuligheder vurderes ved behov.

Afdelingens personale er også involveret i arbejdet med rådgivning af brugere og sundhedsprofessionelle i alle spørgsmål vedrørende forgiftninger med kemiske stoffer, dyr, planter og svampe.

Desuden varetager afdelingens personale arbejdet med undervisning om arbejds- og socialmedicinske spørgsmål til de relevante målgrupper, samt arbejdet med uddannelse af medicinske studenter og andre uddannelsessøgende indenfor sundhedsområdet.

Endelig arbejder personalet med forsknings- og interventionsprojekter indenfor det arbejds- og miljømedicinske område.