Tilbage til menuen

Copenhagen Male Study (CMS)

I undersøgelsen "Copenhagen Male Study" forskes i risikofaktorer og forekomst af bl.a. arbejdsbetingede sygdomme, hjertekarsygdomme og fedme blandt mænd.
Undersøgelsen blev etableret i 1970/71 af Finn Gyntelberg, gennem mange år assisteret af Hans Ole Hein og Poul Suadicani, som et kardiovaskulært epidemiologisk projekt.

I alt 5.249 mænd i alderen 40-59 år er siden blevet fulgt med henblik på analyse af sammenhænge mellem risikofaktorer og forekomst af blandt andet arbejdsbetingede sygdomme, hjertekarsygdomme og fedme.

Fire disputatser er helt eller delvis baseret på analyser i Copenhagen Male Study. De indtil dato ca. 70 publicerede originalarbejder kan alle findes på den medicinske database Medline (PubMed).