Tilbage til menuen

Bønders brug af bekæmpelsesmidler i Uganda

Kan uddannelse mindske risikoen for forgiftninger med bekæmpelsesmidler blandt bønder i ulande? Det tog folkesundhedsvidenskabsstuderende Anna Hobolth til Uganda for at undersøge. Her interviewede hun 200 bønder om deres viden, holdning og praksis i forbindelse med brug af bekæmpelsesmidler.
Baggrund:
Studiet er en del af en større undersøgelse, hvor man ved at uddanne bønder i hensigtsmæssig brug af bekæmpelsesmidler (Integrated Pest Management) kan nedsætte både forbruget af bekæmpelsesmidler og antallet af forgiftninger med disse midler.


Anna Hobolth interviewede i perioden januar-marts 2011 i alt 200 bønder i 2 forskellige landområder i Uganda. Bønderne blev bl.a. spurgt om deres viden om bekæmpelsesmidler og deres forbrug af disse. Desuden spurgte hun til symptomer, som kan skyldes forgiftning med bekæmpelsesmidler.
Undersøgelsen belyser, hvilken betydning bøndernes viden har for forbruget af bekæmpelsesmidler, brug af beskyttelsesudstyr og opbevaringsforhold. Desuden ses på sammenhængen mellem viden, holdning og praksis og forekomsten af forgiftningssymptomer.


Projektdeltagere:
Folkesundhedsvidenskabsstuderende Anna Hobolth, vejleder overlæge ph.d. Jane Frølund Thomsen, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling.

Der samarbejdes med UNACOH (Uganda National Association of Community and Occupational Health) og ICOEPH (danske arbejdsmedicineres ulandsorganisation).







Redaktør
Ellen Bøtker Pedersen
Email qDKiQAZ1@PRB.regionh.dk