Tilbage til menuen

KRYGA

KRYGA er et projekt om kryptorkisme hos kvindelige gartneres sønner. Kryptorkisme er en tilstand, hvor testiklerne endnu ikke befinder sig i pungen ved fødslen.

Resumé:
Formålet er at undersøge, om arbejdet som væksthusgartner med udsættelse for bekæmpelsesmidler under graviditeten øger risikoen for forekomst af kryptorkisme blandt drengebørn. Undersøgelsen omfatter omkring 1.500 kvinder, som i perioden 1982-2007 har arbejdet i væksthuse under graviditeten. Væksthusgartnerne identificeres i eksisterende kohorter ud fra arbejdsmedicinske journaler fra de arbejdsmedicinske afdelinger i Danmark. Oplysninger om kryptorkisme indhentes fra Landspatientregistret.

Projektdeltagere:
Projektet ledes af Jens Peter Bonde, Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital og Gunnar Toft, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitets Hospital. I projektet deltager endvidere Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Odense Universitets Hospital og Institut for Miljømedicin, Syddansk Universitet.