Tilbage til menuen

Blodprop i benene og stillesiddende arbejde

Arbejdsskadestyrelsen kan nu anerkende blodprop i de dybe vener i benene som arbejdsulykke.

Arbejdsmedicinsk afdeling har gennemgået den internationale litteratur og fundet sammenhæng mellem det at sidde stille i et flysæde i mange timer og udviklingen af blodpropper i benene.

Der var mindre god dokumentation for at andre stillesiddende transportformer medførte øget risiko for blodprop i benene.

Udredningsarbejdet er i 2010 sammenfattet i en rapport til Arbejdsskadestyrelsen, som nu anerkender blodprop i benene som arbejdsulykke, hvis man som led i sit arbejde har fløjet i 6 timer eller mere eller har siddet i en fastlåst stilling i bus, tog eller bil i mere end 10 timer.

Litteraturgennemgangen viste også, at der ikke findes undersøgelser af om mange timers stillesiddende arbejde, f.eks. kontorarbejde øger risikoen for at få blodprop i benene. Derfor vil man nu i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Østerbroundersøgelserne forsøge at undersøge dette.

Deltagere:
Poul Suadicani, dr.med.seniorforsker, Ole Steen Mortensen overlæge, ph.d., Jens Peter Bonde professor, overlæge, dr. med., Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Finansiering
Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden

Læs udredningsrapporten på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside her




Redaktør
Ellen Bøtker Pedersen
Email qDKiQAZ1@PRB.regionh.dk