Asbest og helbredsundersøgelser

• Der findes i dag ingen egnede metoder til at opspore en asbestbetinget lungekræft eller lungehindekræft tidligt.
• Systemiske helbredsundersøgelser for asbestrelaterede sygdomme kan gøre mere skade end gavn.
• Det kan ikke anbefales at lave systematiske helbredsundersøgelser af personer, der tidligere har været udsat for asbest.

Man kan hente arbejdsgruppens rapport i boksen til højre. 

Hvad er asbest?
Asbest er en samlet betegnelse for en type mineraler, der forekommer naturligt som fiberbundter og som er bøjelige, men samtidig meget stærke og hårdføre ved høje temperaturer samt ved syre- og basepåvirkning. Det er blevet brugt til asbestcement fx i eternittage. Desuden er det blevet brugt hyppigt på skibsværfter,
i byggebranchen, som isoleringsmateriale og som bremsebelægninger på biler og tog.

Det er i dag forbudt at fremstille, importere og anvende asbest.

Det er derimod tilladt at udføre nedrivningsarbejde samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bl.a. bygninger, tog og skibe, hvor der er anvendt asbestholdigt materiale. Der findes klare regler for, hvilke tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler der skal bruges ved arbejde med asbest.

Du kan læse mere om at arbejde med asbest i Arbejdstilsynets vejledning om asbest

Sygdomme der kan fremkaldes af asbest
Indånding af asbestfibre kan give anledning til følgende sygdomme:

• Fortykkelser på lungehinden (pleura plaques)
• Lungeasbestose
• Lungekræft
• Kræft i lungehinde og bughinde

Asbestrelaterede sygdomme er sjældne i dag, men kan stadig opstå, da sygdommene ofte først viser sig 20-30 år efter at man har arbejdet med asbest.

Hvor meget asbest skal der til for at få disse sygdomme?
Risikoen for at få en asbestrelateret sygdom afhænger af, hvor meget man har været udsat for asbest.

• Hvis man jævnligt gennem mange år har arbejdet med asbest, fx skåret eller slebet i asbestholdigt materiale eller fjernet letsmuldrende asbestisolering uden tilstrækkelig beskyttelse, kan man have en øget risiko for kræft i lungehinden, lungekræft og lungeasbestose. Tobaksrygning øger risikoen for lungekræft væsentligt, når man har været højt udsat for asbest.
• Hvis man kun lejlighedsvis har været i kontakt med asbest, kan man have en let øget risiko for kræft i lungehinden, men ikke for lungekræft eller lungeasbestose.
• Hvis man har opholdt sig i lokaler med forurening fra asbestholdige materialer uden at man selv har håndteret asbest, vurderes risikoen for ubetydelig.

Symptomer man skal være opmærksom på
Hvis du har arbejdet med asbest, bør du kontakte din praktiserende læge hvis du har vedvarende symptomer fra luftvejene. Symptomerne kan være:

• Vedvarende hoste
• Åndenød
• Blodigt opspyt
• Smerter i brystet

Den praktiserende læge tager stilling til den videre undersøgelse og behandling. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at henvise til røntgenundersøgelse eller andre undersøgelser på et hospital.

Vi har lavet en vejledning til de praktiserende læger, om hvad han/hun skal være opmærksom på hos personer, der har arbejdet med asbest.

Henvisning til Arbejdsmedicinsk Klinik
Hvis det viser sig, at du har en sygdom, som muligvis kan skyldes asbest, kan din læge henvise dig til Arbejdsmedicinsk Klinik.

Hvis lægen har mistanke om, at din sygdom kan skyldes arbejde med asbest, skal sygdommen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Dette kan enten gøres af din praktiserende læge eller lægen på Arbejdsmedicinsk Klinik.

Om fortykkelse af lungehinden (pleurale plaques)
Fortykkelser af lungehinden konstateres ofte som et tilfældigt fund f.eks. i forbindelse med, at man får taget et røntgenbillede ved en lungebetændelse. De findes ikke i det egentlige lungevæv, men dannes på lungehinden på indersiden af brystkassen. Fortykkelserne har form af brusklignende belægninger og med årene kan der komme forkalkninger i dem. De medfører som regel ikke åndenød eller andre luftvejssymptomer, og en undersøgelse af lungefunktionen vil sædvanligvis være normal. De kan dannes efter en forholdsvis lille udsættelse for asbest, men det varer ofte 15-25 år, inden de bliver synlige på røntgenbilleder af lungerne. Der er ikke tale om en egentlig sygdom. Fortykkelserne på lungehinden er som oftest et uskadeligt tegn på, at man har været udsat for asbest.

Om lungeasbestose
Lungeasbestose er en kronisk lungesygdom, der som regel medfører åndenød, især når man anstrenger sig. Sygdommen skyldes dannelse af bindevæv i lungevævet, så lungerne bliver stive og hårde. På røntgenbillede og ved CT-skanning kan man se tegn på bindevævsdannelse i lungevævet. Ved måling af lungefunktionen findes en nedsat lungefunktion.
Sådan en bindevævsdannelse kan også opstå, selvom man ikke har arbejdet med asbest. Hvis bindevævsdannelsen skyldes arbejde med asbest, kræver det at man har arbejdet med asbestholdigt materiale gennem mange år eller at man har været massivt udsat dvs. har været udsat for meget høje koncentrationer af asbestfibre. Dette kunne f.eks. være ved arbejde med aftagning af gammelt isoleringsmateriale på skibe, som det foregik før i tiden. Sygdommen opstår typisk mange år efter, at man har arbejdet med asbest. Sygdommen indebærer en større risiko for lungekræft.

Om lungekræft
Asbestbetinget lungekræft optræder typisk 20-30 år efter, at man har arbejdet med asbest. Risikoen for lungekræft stiger, jo mere man har været udsat for asbest. Noget tyder på, at man skal have arbejdet regelmæssigt med asbest i en årrække, før risikoen for lungekræft øges væsentligt. Rygning øger risikoen for lungekræft væsentligt, hvis man har været højt udsat for asbest.

Om kræft i lungehinde eller bughinde Lungehindekræft er en sjælden sygdom, som oftest først kommer 20-30 år efter, at man har arbejdet med asbest. Kræft i lungehinde og bughinde kan opstå ved selv mindre udsættelser for asbest. Der er dog ikke holdepunkter for, at ophold i et lokale med asbestholdigt materiale kan medføre kræft i lungehinden. Rygning øger ikke risikoen for lungehindekræft.