På de Perioperative afsnit anlægges nogle former for bedøvelse inden operation, og patienterne følges tæt efter operation. Det har vi valgt for at sikre en god kontinuitet gennem hele operationsforløbet.
På afsnittene yder vi pleje og behandling efter dit behov. Smerte- og kvalmebehandling har meget høj prioritet. Udover selve smertebehandling observeres desuden din almene tilstand. Derfor bruger vi udstyr, der måler blodtryk, puls, viser hjerterytmen og om der er ilt nok i blodet.
Opholdet i Opvågningsafsnittene varer mellem 1-24 timer afhængig af indgrebet og din tilstand. Når du er velbefindende, køres du tilbage til sengeafdelingen.
Vi forsøger at skabe en rolig stemning på afsnittene. Pårørende er dog i begrænset omfang velkomne efter forudgående aftale med personalet.