Tilbage til menuen

Specialuddannelse til intensivsygeplejerske

Specialuddannelsen for intensivsygeplejersker bygger ovenpå sygeplejerskeuddannelsen og mindst 2 års klinisk erfaring på hospital.
Vi har et godt uddannelsesmiljø og ansætter løbende sygeplejersker i uddannelsesstillinger. På Intensiv Terapi afsnit er der pt. 11 sygeplejersker under uddannelse til intensiv sygeplejerske.

Uddannelsen er en en 2 årig uddannelse. Den indledes med 7 ugers teori i uddannelsesafdelingen, der afsluttes med en teoretisk prøve. Derefter gennemføres en praktik på en anden intensiv afdeling i 6-24 uger og 4-6 uger på en opvågningsafdeling. Uddannelsen afsluttes med at kursisten udarbejder en klinisk opgave.

Ved ansættelsens start bliver den nye sygeplejerske tilknyttet 2 praktikvejledere og de første 8 uger arbejder man tæt sammen med en af disse og er samtidig uden for normeringen. Den kliniske oversygeplejerske er uddannelsesansvarlig og afsnittets sygeplejerske med klinisk specialistfunktion er mentorer i oplæringsforløbet.

Når man ansættes i intensivt afsnit forventes det, at man gennemgår specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje indenfor en tidsramme på 2-3 år.