Tilbage til menuen

Svampe

Giftige svampe skal behandles med stor respekt, for man kan dø af svampeforgiftninger.
Hvis dit barn har spist en ukendt svamp
Hvis dit barn har spist svampe, er det vigtigt at identificere svampen. Hvis du kan fastslå, at det drejer sig om en meget giftig svamp, eller hvis du er usikker, er det nemlig vigtigt at give førstehjælp og søge lægehjælp.

Hvis man kaster op eller får diarré 8 timer eller mere efter, at svampen er spist, er det altid et alarmerende tegn, som kan tyde på en alvorlig forgiftning.

Svampe der skader de indre organer
De aller giftigste svampe indeholder stoffer, som skader de indre organer. I grøn fluesvamp, hvid fluesvamp og randbæltet hjelmhat findes der f.eks. stoffer, som skader tarmslimhinden, leveren og nyrerne.

Nogle svampearter inden for den store slægt slørhatte indeholder et stof, som kan give nyreskade og nødvendiggøre vedvarende dialyse eller nyretransplantation. Svampen stenmorkel kan også give skader på lever, nyrer og blodlegemer.

Svampe der påvirker nervesystemet
Flere giftsvampe indeholder stoffer, som påvirker nervesystemet. Det gælder f.eks. rød fluesvamp, panter-fluesvamp, stenmorkel og spids nøgenhat.

Også nogle trævlhatte og tragthatte indeholder en nervegift, som kan give dramatiske symptomer. Almindelig blækhat indeholder et stof med antabusvirkning, som sammen med alkohol giver en ubehagelig forgiftning.

Hovedparten af de såkaldte giftsvampe indeholder desuden stoffer, som giver mavebesvær.

Undgå forgifninger - pluk ikke svampe, som du ikke kender
Den bedste måde at undgå svampeforgiftninger på er at lade være med at plukke svampe, du ikke med sikkerhed genkender som spiselige.