Tilbage til menuen

Englebasun, Engletrompet

Brugmansia arborea, Brugmansia suaveolens


Beskrivelse
Vinterhave- og baljeplante. Hele planten er meget giftig, specielt frøene, bladene og blomsterne. Den indeholder hyoskyamin, atropin, skopolamin samt lignende alkaloider. Alvorlige forgiftninger er set ved medicinsk anvendelse, eller når plantens virkning er afprøvet ved eksperimenter (“misbrug”). Forgiftninger ved ulykkestilfælde er sjældne. Indtagelse af plantedele eller evt. sutning på blomsterne (nektar) kan være risikabelt for børn.

Symptomer
Mundtørhed, tørst, ansigtsrødmen, hjertebanken, opkastninger og svimmelhed. Desuden pupiludvidelse med synsforstyrrelser samt feber, uro og forvirring. I alvorlige tilfælde kramper og bevidstløshed.

Forholdsregler
Giv væske og fremkald opkastning, dog ikke ved bevidsthedssløring. Tag på skadestuen.




Redaktør
Regionhovedstaden
Email