Tilbage til menuen

Ukrudtsmidler

Risiko: Ukrudtsmidler til brug i hjemmet omfatter bl.a. fenoxyedikkesyreforbindelser (MCPA m.fl.) og glyphosat (Roundup). Fortyndede brugsopløsninger i mindre mængde medfører kun begrænset risiko for forgiftning, hvorimod koncentrerede produkter indebærer en risiko for alvorlig forgiftning.

Forholdsregler:
Ved indtagelse: Fortynd med et glas mælk eller vand. Kontakt Giftlinjen (tlf. 82 12 12 12) for yderligere oplysninger om evt. risiko og behandling. Ved hudkontakt: Vask grundigt.

Opbevaring:
Opbevares utilgængeligt for børn i aflåst skab, altid i originalindpakningen. Følg vejledning på etiketten samt risiko- og sikkerhedsanvisningerne.